|
Eksporten af danske NOHAB lokomotiver til Sverige startede i 1993 og er fortsat siden. Mange danske MY og MX er vendt tilbage til Sverige og efter en større eller mindre renovering sat i drift. Nu er også en del af DSB's MZ lokomotiverne blevet opkøbt og sat i drift i Sverige. Desværre er det nu ikke kun DSB som sælger ud af deres lokomotiver, men også privatbanerne sælger ud af deres MX lokomotiver da godsmængden indskrænkes eller besværligøres fordi RAILION "kun" vil køre med gennemgående gods. Den 17. Februar 2006 afgik tre af Lollandsbanens MX lokomotiver til Sverige LJ M34, M35 og M37 (tidligere MX 1031, MX 1033 og MX 1004). Svensk Tågkraft AB er i gang med renovering af i første omgang TMX 1031 og TMX 1033. Lokomotiverne fremstår virkeligt smukke og nypolerede, endda i Lollandsbanen egen bemaling. Lokomotiverne er påsat Tågkrafts logo, samt NOHAB logo på fronten, helt i NOHAB stil, og jeg håber de får lige så stort held med MX 1004.
|
|